Lav en hastighedstest af dit internet

En hastighedstest af dit internet måler, hvor hurtig din forbindelse er til en bestemt server på internettet. Du kan selv lave en test af din internethastighed og få hurtigt svar.

Når du skal måle din internethastighed, er der mange flaskehalse der kan spille ind og påvirke resultatet. For at få den mest korrekte måling, er det derfor vigtigt at du tester hastigheden med en kablet PC.

Der er forskel på, hvordan du gennemfører en hastighedsmåling på fibernet, coax og DSL, men på alle tre teknologier skal du som minimum anvende et Cat5e kabel eller højere til din test.

Test hastigheden af dit internet

Test hastigheden af dit internet via fibernet

Har du fibernet, skal du teste din internethastighed med en PC kablet direkte til din fiberboks eller mediekonverter med et netværkskabel. Brug et Cat5e kabel eller højere. Afbryd den tilkoblede router, imens du gennemfører hastighedstesten.

Test hastigheden af dit internet via coax

Har du internet via kabel-tv (coax) skal du teste din internethastighed med en PC kablet direkte til dit modem med et netværkskabel. Anvend et Cat5e kabel eller højere til hastighedstesten.

Test hastigheden af dit internet via DSL

Har du internet via telefonstik (DSL) skal du teste med en PC kablet direkte til din router eller dit modem med et netværkskabel. Brug et Cat5e kabel eller højere til at teste din hastighed.

Sådan udføres en korrekt hastighedstest af dit internet:

  1. Tilslut din computer direkte til dit modem eller til routeren som beskrevet ovenfor
  2. Sluk for alle andre enheder der kan være forbundet til dit modem eller routeren
  3. Sluk det trådløse netkort på din computer
  4. Luk alle programmer på din computer
  5. Deaktiver firewall og antivirusprogrammer

VIGTIGT! Husk at slå dem til igen, efter du har kørt testen!

Hent appen til bredbånd speedtest

Når du skal teste hastigheden af dit internet, skal du udføre testen med en bredbånd speedtest app. Gå til Speedtest.net på din computer og dowload speedtest.nets desktop-appen til Windows eller Mac. Nu er du klar til at teste din internethastighed, uden at hastigheden forstyrres.

Vi anbefaler, at du vælger Kviknets testserver i bredbånd speedtest appen, så du får det mest retvisende resultat af den målte hastighed.

Hastighedstest af internet udført på telefonen

Hvis du ikke har en computer, men kun har trådløse enheder tilgængelige, kan du gennemføre en hastighedstest af dit internet gennem app'en Speedtest.net (iOS, Android og Windows Phone).

Vær dog opmærksom på, at en hastighedstest på et trådløst netværk ikke kan sammenlignes med en test på en kablet pc-forbindelse.